Fredag den 27. sept. ringede min kære mor til mig. Dagen
forinden havde jeg været på et hyggeligt besøg hos dem, så jeg var spændt på at
høre, hvad hun ville mig. Hun svarede: Jeg savner dig bare og sidder lige her oppe
i lysthuset alene og tager livet lidt til revision. Har bare lyst til at snakke
lidt … og det gjorde vi … en hyggelig dejlig snak, bla. om den bog jeg er ved
at læse der hedder ’Elsk din lever og lev længere’. Den har gjort, at jeg er
startet på en udrensning af leveren, der foregår over seks dage, hvor man bla.
skal drikke mindst en liter rå æblesaft, hver dag. Heldigt nok, havde min mor
lige stået og lavet flere liter, af alle de dejlige æbler de har i haven og nogen
af dem var jeg så heldig at få … i hvert tilfælde garanti for det er usprøjtet
og rene varer.

Da jeg var kørt derfra torsdag, kørte jeg gennem Hvilsager
skoven, som jeg som barn legede så meget i og netop som jeg kommer ud af
skoven, møder der mig det flotteste syn …. 7-8 dådyr kommer springende hen over
marken og over vejen lige foran mig. Jeg når at holde ind til siden og få mit
kamera frem og får taget de flotteste billeder af disse smukke dyr.

Mandag morgen stod
jeg tidligt op. Vil se morgen solen, tage lidt billeder … og sikke da en
morgen. Da jeg står på Store Baunehøj og ser ud over landskabet kommer solen
lige så stille frem og skyer, sol og landskab står smukt frem for mit øje …
Bagefter tager jeg ned til Kalø Slotsruin og går en tur ud til ruinen,
(heldigvis en af de dage jeg kan det). Hele tiden skifter himlen farver og
vandet er en ren farvepalette. Pludselig på vej tilbage skabes det flotteste
lys og … jeg er simpelthen ved at græde så smukt er det. Solens stråler skaber
de flotteste farver i landskabet på den anden side af vigen, på en måde jeg
aldrig har set før, blandet med tåge og mørke skyer … sikke dog et helt
fantastisk sted jeg bor og hvor er jeg egentlig på mange måder heldig.

Og så er det jeg står og tænker … her i alt det smukke
omkring mig. Der er så meget rigtigt i ordene ’Der er intet der er så skidt, at
det ikke er godt for noget’. Nok har jeg været ude for ikke nok med et, men to
uheld, der har ændret min tilværelse, så jeg ikke længere kan have det job jeg holdt
så meget af, må undvære det sociale og samværet med kollegaer m.m og er kommet
på førtidspension. Er fyldt med smerter døgnet rundt og andre mén det har givet,
der gør at jeg ikke længere kan løbe, surfe, cykle, spille tennis og mange
andre ting jeg holder så meget af. Men det har også åbnet for og givet nogle
ting, jeg måske aldrig ellers ville have gjort, havde oplevet eller fået.

Det sociale og dejlige netværk jeg har fået ikke mindst
gennem musikken og mine billeder, er guld værd for mig og gør mig varm og glad
om hjertet. Når jeg ser på mine børn der har klaret det så fantastisk flot,
ikke mindst ved egen hjælp og de dejlige personligheder de er og man måske
alligevel ikke har gjort det helt skidt, selvom det ikke altid må have været
eller er helt sjovt for dem, at have en ’syg’ mor. At gøre de ting man glædes
ved og holder af og være sammen med skønne dejlige mennesker er en vigtig ting
i livet, uanset hvilken situation man er i. Af og til er der nogle valg, for
ikke at sige hver dag. For og imod … er det godt for sjælen eller kroppen og i
givet fald, hvad er vigtigst lige nu. Det koster somme tider lidt på den ene
konto og så må der betales ved kasse et, men kan så give så meget tilbage af
sejr og glæde over, man dog kan noget og så er det måske kommet mangfoldigt
tilbage, bare på en anden konto.

Hver dag kan jeg nyde, opleve, sanse og gøre så mange ting
p.g.a. tiden, der er blevet min bedste ven. Ting der vejer så meget på positiv
siden og gør det lettere at leve med alle de smerter jeg må døjes med hver dag.
De ting og diagnoser jeg må forholde mig til og som er en realitet. Selvfølgelig ville jeg allerhelst
have undværet, at være blevet påkørt, og hele tiden … eller rettere sagt, når
der er ressourcer til det, leder jeg efter om der dog ikke er noget der kan
fjerne alle de forbistrede smerter og nogen af de mén jeg har. Lige nu har jeg
altså kastet mig ud i Zoneterapi behandling, da jeg pludselig fik så voldsomme
kramper fra ryggen og helt ned til foden, at jeg var ved at kaste op og følte
at mine fødder var som, at gå på puder. Og så altså bogen ’Elsk din lever og
lev længere’ af Andréas Moritz og den lever udrensning jeg er i gang med. Måske
er jeg heldig, at det vil lette mine smerter, hvem ved … Det er i hvert
tilfælde et forsøg værd. Nu prøver jeg det på mig selv …. Hvis det virkelig gør
så meget, som der er beskrevet i bogen, håber jeg, at jeg kan give det videre
til andre … bla. har han også har skrevet en bog om, hvordan det kan afhjælpe
sukkersyge og det ku’ jo være så utroligt dejligt. For mig giver det mening det
han skriver. Nu er det så bare om det virker på min egen krop. Seks dage kan
jeg lige holde til … for hold da lige op, hvor er det svært ikke bare, at kunne
spise alt det man godt kan lide. Især her i fredags da min kære søn ringede og
spurgte om jeg var hjemme om aftenen for han havde købt noget rigtig lækkert
oksekød til en go’ steg. Men for da … Jeg havde næsten den dejlige smag i
munden, da jeg jo så kom i tanke om, jeg ikke måtte spise animalsk mad i de seks
dage … så stegen måtte vente 🙂

I går var den spændende dag, hvor selve udrensningen skete og
i nat … Det var hårdt, men jeg holdt ud. Nu er var/er det så bare spændende,
hvad der kommer ud af det i den anden ende, kan man vist godt sige … I første
omgang tænkte jeg ok … så har jeg prøvet det og det kom der så ikke det
forventede ud af, men lad mig alligevel give det en lille chance endnu. Så kom
den første del af resultatet og der var gevinst … så måske er der alligevel
noget i det …. Så jeg forsætter efter bogen og håber stadig på det kan hjælpe mig
om ikke meget så bare lidt … Ellers må jeg på den igen … med oprejst pande og
rank ryg, som så mange gange før 🙂

Dette liv er mit <3